Hvorfor bo i Sandet

Lidt om det der er på hotellet

Historien om Hotellet

Sandet Hotel blev indviet i 1918, og er blevet drevet som et almindeligt hotel med forskellige ejere op gennem tiden. Der er blevet afholdt mange familiefester, juletræsfester, fastelavnsfester m.m.

 Før i tiden blev der også afholdt foreningsbal med levende musik og dans. I slutningen af 90’erne døde den daværende ejer, og hotellet blev købt af 2 ejere, nemlig en nyoprettet forening bestående af en selvejende institution + ægteparret Lars Christensen og Karin From fra Sandet. Karin drev en økologisk gårdbutik i den ene halvdel af huset, og den nye forening ejede den anden halvdel.

 De forskellige foreninger i Sandet lejede sig ind til arrangementer. I starten var der kun et meget lille thekøkken og et toilet. Hotellet er løbende blevet renoveret og fremstår i dag som et moderne nøglehus, og hele hotellet ejes i dag af Den selvejende institution Sandet hotel.  

Bag hotellet er der en stor og god legeplads, som man gerne må benytte. Ophold på legepladsen er under eget ansvar.  

Udlejning og betingelser

Lejemålet er gældende fra kl. 10.00 og til efterfølgende dag kl. 10, hvis ikke andet aftales. Prisen er kr. 1300,- pr. døgn. Hvis der ønskes adgang til borddækning dagen før (dvs. fra kl. 16) koster det kr. 350,- ekstra. De 1300,-  (1650,- ) indbetales senest 1 uge før lejemålet. Efter booking modtages en bekræftelse på lejemålet, og 14 dage før datoen for lejemålet modtages pr. mail en påmindelse og oplysning om kontonummer.  

Såfremt hele beløbet er betalt, udleveres koden til nøgleskabet  senest dagen før datoen for lejemålet. Efter udlejning skal der evt. afregnes for gulvvask kr. 350,- (hvis dette er bestilt) og evt. erstatning for ødelagte ting (service kr. 15,- pr. del).  Andre ting erstattes til nærmere aftalt pris.

Udlejning til personer under 18 år kræver en myndig person, som ansvarlig lejer. Derudover kræves det, at ansvarlig lejer eller person udpeget af lejeren er til stede under arrangementet.

Hotellets indretning og inventar

Hotellet har borde og stole til 90 personer fordelt på 3 rum. I det største rum kan der sidde 48 spisende gæster, i det lille 28 og i pejsestuen kan der sidde 20.  Man booker hele hotellet, og har rådighed over alle 3 rum. Rummene kan dog ikke slås sammen, da entreen er imellem. Der er 2 toiletter, hvoraf den ene er handicapvenlig. Hotellet opvarmes med varmepumpe og lille brændeovn.

Der er et velfungerende køkken med moderne hjælpemidler. Stort køleskab + ekstra køleskab til drikkevarer, 2 små kummefrysere, industriopvasker, stor kaffemaskine, mikroovn, stort gaskomfur og industriovn.  Gryder, pander, skåle, fade, lysestager, små vaser og service til 90 personer.  

Man skal selv medbringe duge, håndklæder, viske-stykker, karklude, køkkenrulle, toiletpapir, stanniol, diverse poser/affaldsposer og evt. emballage til madrester.

Afbestilling, rengøring etc

foto Foto-drone.dk

Rengøring:

Hvis der er bestilt gulvvask  (koster kr. 350,-),  skal der være fejet i de sale, man har brugt, og toiletter og håndvask skal være rengjorte.

Hvis der  ikke er  bestilt gulvvask, skal alle gulve vaskes, i de rum man har brugt. Der forefindes diverse spande og sæber.

Erstatning:

Du er forpligtet til at erstatte ting og sager, som bliver ødelagt, mens huset er udlejet til dig. Lad det ituslåede stå fremme, så vi kan købe nyt. Som lejer skal du sikre dig at huset samt indbo tilbageleveres i samme stand, som da du modtog nøgle til huset.

Aflevering:

Borde og stole skal aftørres og sættes på plads (stå som da man overtog det). Køkkenet skal rengøres og ryddes op. Affaldsspande skal tømmes, og opvaskemaskinen skal være tømt og slukket (Vejledning forefindes).

Kontroller at alle vinduer og døre er lukket og låst, sluk for lys og varme.

Husk flaget

Aflås og nøgle retur i nøgleboksen.